Quooker: Hvad er en kogende vandhane?

Revolutionerende produkter har det med at møde modstand, når de først kommer på markedet. Vi hører ofte om internettet, der blev kaldt en døgnflue og unødvendigt. Det samme er tilfældet med elektriske støvsugere og opvaskemaskiner. Datidens forbrugere spurgte sig selv: Hvad skal jeg med en støvsuger, når jeg har en kost og en fejebakke? Og hvorfor skal jeg have en opvaskemaskine, når jeg fint kan klare opvasken med en opvaskebørste?

Som bekendt er alle tre ting i dag uundværlige dele af vores hjem og hverdag, og nu er det blevet Quookers tur til at revolutionere hverdagen.

»En Quooker er kort fortalt den gadget, man ikke kan undvære i et køkken anno 2018. Det er en hjælpende hånd, som gør din hverdag en lille smule nemmere – akkurat som opvaskemaskinen og støvsugeren gjorde det,« siger Brian G. Christensen, After Sales Manager hos Quooker.

 

Hvad er en kogende vandhane?

Det bærende princip i en Quooker er, at koldt vand løbende opvarmes i en beholder, typisk placeret under køkkenvasken. Denne beholder er tilsluttet en hane, som du kan aktivere for at få kogende vand fra hanen – 24 timer i døgnet.

 

Rent teknisk opvarmes det kolde vand i beholderen, hvorefter det renses i Quookers unikke kulstoffilter, HiTAC, og det kogende vand sendes videre ud ad hanen blandet med luft.

 

Vandet blandes med luft af sikkerhedsmæssige årsager, og det gør det muligt at føre hånden ind under strålen med kogende vand uden at skolde sig.

 

En Quookers kulstoffilter renser vandet i så høj grad, at Quooker blandt andet bliver brugt på hospitaler, hvor sterilt vand er afgørende.

 

Med Quookers patenterede vakuumisolering er der minimalt energispild, og beholderens exceptionelle isoleringsevne gør en Quooker til den mest energieffektive kogende vandhane på markedet.


Hvad kan man bruge en kogende vandhane til?

Kogende vand i hanen. Det lyder jo meget godt, men har du virkelig behov for at erstatte elkedlen med en Quooker? Det er måske ikke en direkte nødvendighed, men vi ved, at vores kunder ikke kan undvære deres kogende vandhane, når de først har fået en.

Det er nærmest kun fantasien, som sætter grænser for, hvad du kan bruge din Quooker til, og du vil opleve, at den både er tidsbesparende, mere miljøvenlig og mere sikker end andre kogeapparater som f.eks. elkedler.

»En Quooker kan meget mere end at servere en hurtig kop kaffe eller te, selvom det naturligvis også er en luksus at have i hverdagen. Du kan bruge den til at koge kartofler, ris, suppe og pasta. Du kan rengøre fedtede pander og gryder hurtigt og nemt. Den er også ideel til at sterilisere skærebrættet eller karkluden – noget man ellers aldrig får gjort. Du kan koge æg, blanchere grønsager, lave couscous eller klargøre babymaden. Mulighederne er virkelig mange, og det er vel kun den enkelte kundes fantasi, som sætter grænserne,« fortæller Brian G. Christensen.

 

 

QUOOKER SUPPORT

RING TIL OS På
70 25 20 40
ÅBNINGSTIDER

Åbningstider Service
Telefon & Drive in shop:
Man-tors: 8.15 - 16.00
Fredag: 10.00 – 15.00

Åbningstider adminstration
Man-tors: 9.00- 16.00 
Fredag: 10.00-15.00

Åbningstider ifm. julen 2018
Service kan kontaktes telefonisk i hverdagene mellem jul og nytår (27.+28. december).

Administrationen har lukket for telefonisk henvendelse mellem jul og nytår (fra 22. december til og med 1. januar).

OBS: Fredag den 14. december 2018 lukker både service og administration kl. 12.30.