Hvorfor blinker min Quooker – 1, 2, 3 eller 4 blink

Blinker din Quooker? Og ved du ikke hvorfor? Så er der råd at hente her i artiklen, hvor vi guider om, hvad årsagen kan være til, at din Quooker blinke.

Din Quooker kan gå i en fejltilstand, hvor den står og blinker, og det kan ske på både hanen og selve beholderen. Heldigvis – og selvom Quooker-systemet findes i flere produktvarianter – er diodens funktion og betydning den samme på tværs af sortimentet. Altså uanset hvilken model du har.



Min Quooker blinker pulserende

Hvis din Quooker blinker pulserende – nærmest som man forestiller sig en hjerterytme – er der ikke tale om en fejl på din Quooker. Tværtimod betyder den pulserende blinken, hvor lyset skiftevis er stærkt og svagt, at din Quooker står klar til brug i standby-mode.

Den pulserende blinken indikerer, at vandet og Quookeren allerede er opvarmet og klar til brug, men at systemet er gået i dvale for at spare på energiforbruget.

 

Min Quooker giver 2 blink

Blinker dioden på din Quooker i interval af to blink, skyldes det, at elektronikken registrerer en fejl på hanen. Årsagen til fejlen og de 2 blink kan være flere forskellige ting, men ofte kan det afhjælpe fejlen, hvis du genstarter din Quooker.

Hvordan du gør det, kan du se, hvis du følger vores vejledning her. https://www.quooker.dk/dk/service/ofte-stillede-sp-rgsmal/faq/lampen-pa-quooker-hanen-blinker

  1. Sluk for systemet på Q-knappen på toppen af beholderen.
  2. Tag nu 230V-stikket fra, så der ikke er kontakt mellem beholderen og stikkontakten.
  3. I toppen af beholderen finder du et minijackstik, som du skal tage ud og rense. Det gør du ved at tørre det grundigt af for fugt og snavs.
  4. Sæt nu minijackstikket tilbage i beholderen – sørg for, at stikket er skubbet helt ind i beholderen.
  5. Tilslut igen din beholder til stikkontakten (230V).
  6. Start systemet ved at trykke på Q-knappen.

Du skal vente i op til 20 minutter, før der igen er kogende vand i din Quooker-vandhane.
Løser et par gentagne genstarter af din Quooker ikke fejlen, og blinker din Quooker stadig 2 gange, sidder vi parat til at hjælpe dig. Du skal blot udfylde kontaktformularen her.



Læs mere om service af din Quooker 

 

Min Quooker giver 3+1 blink

Hvis dioden på din Quooker blinker i et interval af 3+1 blink, betyder det, at din Quooker ikke kan varme vandet. Du kan genkende fejlen, hvis beholderen og vandhanen blinker tre gange hurtigt efterfulgt af cirka et sekunds pause inden det næste blink. Herefter gentages mønstret.

Opdager du denne fejlmelding på din Quooker, kan du ikke selv udbedre fejlen ved at genstarte og nulstille systemet. I stedet skal du kontakte vores serviceafdeling, der kan hjælpe dig med en ombytning.

 

Min Quooker giver 4 blink

Blinker din Quooker i interval af 4 blink efterfulgt af en pause for så at blinke 4 gange igen, skyldes det, at softwaren i din Quooker registrerer en fejl i forbindelse med temperaturen i din Quooker. Som oftest kan en genstart og nulstilling af systemet fjerne fejlen –længere oppe i artiklen eller her https://www.quooker.dk/dk/service/ofte-stillede-sp-rgsmal/faq/lampen-pa-quooker-hanen-blinker kan du se, hvordan du gør det.

Hvis en genstart ikke fjerner fejlen, kan årsagen skyldes kalk, som forstyrrer opvarmning og måling. I den situation har du flere muligheder for at servicere din beholder.

Det kan du læse mere om her.

Alternativt kan du kontakte vores serviceafdeling ved at følge linket her https://www.quooker.dk/dk/home/kontakt-service  i artiklen.

 

Min Quooker lyser rødt

Når du oplever, at din Quooker lyser konstant rødt uden at blinke, er det ikke en fejlmeddelelse. Det er i stedet et tegn på, at din Quooker er ved at varme mere vand op, hvis du for eksempel lige har fyldt tre gryder med kogende vand. Er det tilfældet, skal du blot vente på, at den stopper med at lyse rødt, for det betyder, at din Quooker er klar til brug.





QUOOKER SUPPORT

RING TIL OS På
70 25 20 40
ÅBNINGSTIDER

Åbningstider Service
Telefon & Drive in shop:
Man-tors: 8.15 - 16.00
Fredag: 10.00 – 15.00

Åbningstider adminstration
Man-tors: 9.00- 16.00 
Fredag: 10.00-15.00

Åbningstider ifm. julen 2018
Service kan kontaktes telefonisk i hverdagene mellem jul og nytår (27.+28. december).

Administrationen har lukket for telefonisk henvendelse mellem jul og nytår (fra 22. december til og med 1. januar).

OBS: Fredag den 14. december 2018 lukker både service og administration kl. 12.30.