NORDISK MARKETINGCHEF

Nordisk Marketingchef                                               
 

Quooker Skandinavien A/S søger en Nordisk Marketingchef.  Du skal sikre, at vi kan realisere vore store vækstambitioner og fastholde pladsen som markedsledende inden for kategorien ”kogende vandhaner”.

Vi arbejder med stort set hele paletten, så jobbet er afsindigt alsidigt og udfordrende: Branding (TV, print, online). Online markedsføring (website, webshop, display, retargeting, social). Taktisk markedsføring (butikspromotion, shop-in-shop løsninger, demoteam, eget showroom, salgskonkurrencer, nyhedsbreve, brochurer, etc.). PR (magasiner, bloggere, ”ambassadører”). Og endelig en række partnerskaber. De centrale elementer i jobbet er følgende:

                      

  • Strategi og marketingplanlægning: Du kommer til at implementere strategiske beslutninger og være ansvarlig for en struktureret marketingplanlægning, der går hånd i hånd med vores salgsplaner og -mål.
  • Salgs- og markedsføringsaktiviteter: Du får ansvar for alle aktiviteter og -budgetter i Danmark, Norge og Sverige, der planlægges detaljeret et år frem. Du træffer beslutninger og er parat til at handle på opståede muligheder.
  • Eksekvering og opfølgning: Du er ”hands on” på alle aktiviteter gennem benhård projektledelse og selvstændig eksekvering på en lang række af opgaverne. Du følger op, evaluerer og optimerer løbende.
  • Ledelse & teamwork: Du bliver chef for 2 medarbejdere og samarbejder tæt med vores nordiske salgschef samt de eksterne specialister, vi benytter indenfor forskellige marketingdiscipliner
  • Udtænke nye og innovative måder at tiltrække kunder på: Du ser på forbrugermønstre og trends og er god til at skabe nye "reasons to buy" – altså at se nye muligheder i brugen af produktet.

Din profil og baggrund

  • Du har stor erfaring fra et tilsvarende job med markedsføring af et langvarigt forbrugsgode.
  • Du har en struktureret metodetilgang, et solidt kommercielt fundament og "værktøjskassen" i orden i relation til både branding, online marketing og taktisk markedsføring.
  • Du har en relevant uddannelse som cand. merc. eller tilsvarende.
  • Du evner at analysere og er benhård til at planlægge, eksekvere og følge op.
  • Du har indsigt i de forskellige markeder (DK, NO, SE) og kundetyper.
  • Du har et højt drive, er vant til at arbejde selvstændigt og har lyst til og evner for at lede.
  • Du har en stærk vindermentalitet
  • Du har både pondus og empati – og bukker ikke under for modstand.
  • Du kan formulere dig overbevisende og betagende og kan begå dig på de skandinaviske sprog samt engelsk.

 

Der er tale om en stilling med et stort ansvar, som du selv kan forme, og hvor du virkelig kan se resultaterne af din indsats i en vækstvirksomhed. Du får base på vort kontor i Gentofte. Lønpakken vil være attraktiv.

 

Ansøgning og information

Vi samarbejder med rekrutteringsvirksomheden Gaarn Thomsen & Partners A/S.  Send derfor din ansøgning med CV og mærket ”Nordisk Marketingchef” til: kb@gtp.dk. Hvis du har spørgsmål omkring stillingen og opgaverne, er du velkommen til i fortrolighed at kontakte Partner Klaus Brund på tlf. 4058 4086.


 

 

STILLINGER