Teknik, service og vedligeholdelse
Hvad med kalk og vedligeholdelse?
En Quooker skal selvfølgelig serviceres og vedligeholdes. Efter behov skal sien i hanens tud skrues af og afkalkes. Beholderen, som koger vandet, har behov for at blive serviceret og tømt for kalk hvert 3-4 år - en COMBI beholder evt. oftere - afhængigt af kalkholdighed i vandet og hvor mange liter vand der løber igennem. En familie med 2 voksne og 2 børn bruger ca. 1000 liter kogende vand om året. En Quooker kan altså levere ca. 3000 - 4000 liter før den behøver service.
I beholderen findes et HITAC aktivt kulfilter som renser vandet for smagsstoffer, partikler og andet. Dette filter bør udskiftes hver anden gang Quooker-beholderen åbnes for service og vedligeholdelse, altså ca. hver 5 – 8 år.
Servicekits til brug for ovenstående koster hhv. kr. 140,- (lille service / 3-4 år) og kr. 430,- (stor service / 5-8 år) og kan købes hos Quookers serviceafdeling tlf. 35 24 65 15 eller service@quooker.dk. Du kan læse mere i servicevejledningerne.
Kan man selv udføre service på en Quooker?
Ja de fleste fikser selv deres Quooker, når den trænger til service. Det viser sig ganske tydeligt når det er tid - enten blinker den røde diode på hanen eller også løber det kogende vand langsomt ud af hanen. Er du blot en smule "handymand" og har lidt håndværktøj, så tager det 1 - 2 timer at servicere din Quooker.
Du kan også indlevere eller sende din Quooker til vores serviceafdeling, som kan udføre servicen for dig. Det koster kr. 430,- i arbejdsløn + servicekit og evt. fragt. Vi kan også sende en teknikker ud til din adresse og udføre servicearbejdet. Det koster fra kr. 795,- alt efter hvilken beholder, det drejer som om + kørsel.
Køb dit originale servicekit hos Quooker og prøv selv! Gør gerne brug af vores service hotline på 35 24 65 15, hvis du har nogle spørgsmål.